top of page
Søg
  • Forfatters billedegitasommer

Strategier til at få mere Ro

Har du tankemylder eller indre uro?

Ofte er det en aktivering af din alarmrespons eller en stressrespons, der ikke slukkes, og derfor fungerer som næring til tanker. Andre gange er det bekymringstanker der aktiverer alamresponsen i din krop.

Hvis du har et reelt problem, så læg en plan for hvordan du kommer videre og skriv det ned. Er kroppen bare urolig og tankerne myldrer i højeste tempo, så er det på tide at flytte fokus ned i kroppen.

At komme ned i kroppen og bruge sanserne, vil orientere hjernen på det som er lige her og nu - og hvis du er et trygt sted, og ser dig omkring, vil dine sanser sende beroligende signaler til hjernen.

Prøv at se dig omkring og nævn for dig selv 5 ting som du kan se - i et roligt tempo og venligt tonefald. Lyt herefter til lydene og nævn for dig selv 4 lyde, som du kan høre lige nu, fortsæt nu med følesansen, ræk ud og rør ved noget og bemærk 3 kvaliteter fx varme, stoffets tekstur, og gå videre med kroppens øvrige sanser...


Er det svært at flytte eller holde dit fokus her og nu fordi du bliver fanget af tankerne, så brug noget som er stimulerende nok til at fange din opmærksomhed, fx gå med bare tæer på vådt græs, børst dit hår med langsomme bevægelser, tag et bad eller plask koldt vand i ansigtet - og prøv generelt at bevæge dig langsomt og roligt.

Har du meget indre uro, kan det hjælpe at lave små løb på stedet i 2 minutter, eller anden fysisk bevægelse, inden du tager 20 dybe udåndinger. I starten vil du være forpustet, men gør udåndingerne langsommere og længere til du får endeligt kontrol over dit åndedræt - og mærk så hvordan kroppen falder til ro.


10 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page