PSYKOLOG GITTE SOMMER
Autoriseret Psykolog & Specialist i Psykoterapi
Angst og Tvangstanker
Når kroppen går i alarm
Angst kan frarøve dig oplevelsen af frit valg. Ikke fordi du “tænker forkert”, men fordi dit nervesystem automatisk forsøger at beskytte dig ved at undgå det, der føles farligt. Det kan betyde, at du begynder at tilpasse dit liv for at undgå ubehaget – og at verden gradvist bliver mindre.
Angst er et system, der har lært at være på vagt
– og det kan reguleres og forandres.
Jeg har flere års erfaring i behandling af angst og tvangstanker (OCD)
med fokus på nervesystem og kropslig forankring.

Angst
Angst er i sin kerne en kropslig alarmreaktion. Når nervesystemet bliver overaktivt, kan det tolke signaler som farlige, selv når du rationelt ved, at du er i sikkerhed. Kroppen reagerer ofte, før du når at “tænke dig ud af det”: hjertebanken, trykken for brystet, svimmelhed, uro, åndenød, spændinger eller en følelse af at være ved siden af dig selv.
Det betyder også, at behandling af angst sjældent kun handler om at forstå den, ofte skal der arbejdes med at:
-
berolige alarmresponsen (regulering)
-
genskabe oplevelsen af sikkerhed i kroppen
-
træne nervesystemet nænsomt, så det gradvist bliver mindre let aktiveret
Angst kan behandles – også når den føles fastlåst
Behandling af angst
I behandling af angst er tempoet afgørende
Går man for hurtigt frem, kan nervesystemet få “bevis” for, at det var farligt, og så kan angsten vokse.
Derfor arbejder jeg gradvist og præcist
så du kan være med hele vejen
I IFS terapi arbejder vi med at forstå, hvad angsten forsøger at beskytte dig mod, og hvilke strategier dine indre dele bruger for at skabe sikkerhed: Fx kontrol, overtænkning eller undgåelse.
I terapien skaber vi en tryg kontakt til de dele
så du får mere ro og handlefrihed.
Samtidig arbejder jeg med nervesystemet og de biologiske og kognitive mekanismer bag angst
med afsæt i evidensbaserede metoder
så du får en behandling af angst, der arbejder på flere niveauer.
Man kan ikke tale sig ud af angst – derfor arbejder vi med kroppen og nervesystemet
Tvangstanker og OCD
Ikke alle tvangstanker er OCD.
Men ved OCD er der typisk tilbagevendende tvangstanker,
og ofte handlinger eller ritualer, der skal dæmpe ubehaget
Det er ofte tvivlen, der driver det:
“Hvad nu hvis…?”
“Er jeg helt sikker?”
OCD kan være meget belastende
Du kan godt se, at tankerne er overdrevne
men det føles ikke sådan i kroppen.
Hvad driver tvangstanker?
Ved OCD forsøger nervesystemet at skabe sikkerhed
men gør det gennem strategier, der fastholder problemet
I IFS metoden forstår vi disse strategier som beskyttende dele
De kan fx vise sig som:
-
tjek og kontrol
-
mental gennemgang
-
neutralisering
-
undgåelse
-
behov for 100% vished
-
Behandling af OCD og tvangstanker
Målet er ikke at fjerne tankerne med viljens kraft,
men at forstå, hvad der driver behovet for kontrol
og gradvist løsne grebet.
Behandling af OCD kræver en præcis og nænsom tilgang
Derfor arbejder vi gradvist
så du får erfaringer med, at du kan være i ubehaget
uden at skulle handle på det.
Den rigtige hjælp betyder meget
Viden om OCD og tvivlens natur kan være lettende
Men det afgørende er en behandling, der:
-
er gradvis
-
er tryg
-
arbejder med både tanker og nervesystem
