Den indre kritiker

Lavt selvværd er sjældent noget, man kan tænke sig ud af. Du ved måske godt, at alle mennesker er ligeværdige – men det mærkes ikke sådan indeni. Der kan ligge en grundfølelse af at være “lidt bagud”, “ikke helt god nok” eller i risiko for at blive afsløret.

Mange oplever en indre kritiker, der siger ting som: “Du burde gøre mere”, “du må ikke være besværlig” eller “tag dig sammen.” Den kan lyde hård, men den forsøger ofte at beskytte dig mod noget, der føles farligt: afvisning, skam, konflikt eller at fylde for meget. Når selvværdet er lavt, bliver behovet for accept fra andre let en stærk drivkraft – og du kan komme til at kompensere ved at:

• tilpasse dig og være “nem”

• gøre dig ekstra umage eller overpræstere

• tage for meget ansvar og have svært ved at sige nej

• holde igen med dine behov og din mening

• bruge meget energi på at læse andres reaktioner

Det slider. Og når du igen og igen sætter dig selv til side, kan der komme en smertefuld skuffelse: “De ser mig ikke. De møder mig ikke.” Det gør ondt – især hvis dine behov sjældent bliver tydelige, fordi du har lært at klare dig selv og ikke fylde.

Her kan mindreværdsdynamikken holde sig fast: Når du ikke får plads, kan det føles som et bevis på, at du ikke er vigtig. Og så prøver du måske endnu mere at være dygtig, sød, hjælpsom eller fejlfri – hvilket igen kan gøre dine egne behov endnu mere usynlige.

Vi har alle et indre, observerende perspektiv – et “indre blik”, der hjælper os med at navigere socialt. Når vi føler os trygge, kan det være neutralt eller venligt. Når du er stresset, sårbar eller bange for afvisning, kan det samme blik blive mere kritisk og pågående – som om det følger efter dig for at sikre, at du ikke bliver dømt ude af andre. Problemet er, at jo mere du kritiserer dig selv for at undgå andres kritik, jo mere uro og skam kan der komme – og jo sværere bliver det at stå roligt i dig selv.

Vejen ud handler sjældent om at “tage sig sammen”. Den handler om at lære at stå mere på din egen side: opdage dine behov i tide, tage dem alvorligt, sætte grænser med mindre skyld og turde fylde – også når det føles uvant. Når du begynder at passe på dig selv indefra, bliver selvværdet gradvist mere stabilt, fordi det ikke længere afhænger så meget af andres reaktioner.

 

​