Når følelser bliver overvældende

Udfordringer med Emotioner

Følelser er i kroppen, for at få os til at handle. Følelser kan være subtile eller fornemmes meget kraftigt - og nogle gange kan det være, at vi bliver bange for vores følelser eller måske bare lukker helt af for vores følelser.

Vrede

En følelse, mange kæmper med, er vrede. Den kan vende sig indad som hård selvkritik, selvstraf eller selvskade – eller udad som råben, konflikter eller destruktiv adfærd.

I terapien arbejder vi med at forstå, hvordan vreden mobiliserer kroppen og forsøger at hjælpe dig med at handle – ofte for at beskytte dig, sætte grænser eller skabe sikkerhed. Hvis din reaktion føles kraftigere, end situationen egentlig kalder på, kan det være et tegn på, at nervesystemet bliver trigget af rester fra tidligere oplevelser: ufærdige stress- og forsvarsreaktioner, der stadig ligger i kroppen.

Via Somatic Experiencing (SE) arbejder vi nænsomt med sansninger, aktivering og afladning, så kroppen kan færdiggøre det, den ikke fik mulighed for dengang – uden at du bliver overvældet. Med IFS undersøger vi samtidig, hvilke indre dele der bærer vreden, og hvad de forsøger at beskytte dig imod. Ofte ligger der noget sårbart under: afmagt, skam, sorg eller behovet for tydelige grænser.

Når de kropslige reaktioner får lov at falde til ro, og delene bliver mødt med forståelse, oplever mange, at de i højere grad kan være i vreden uden kontroltab, og uden at ende i nedsmeltning eller nedlukning – med mere ro og handlefrihed i hverdagen.

Nedlukning, tomhed

Manglende kontakt til følelser og kropslige sansninger kan i sig selv være en udfordring. For nogle er adgangen til “sund vrede” svag eller utilgængelig, og så kan det blive svært at sætte grænser. Andre bliver hurtigt ramt af skyld eller skam, når de forsøger at sige fra — som om systemet forbinder grænser med fare.

I et Somatic IFS-perspektiv forstår vi tomhed, afmagt eller en oplevelse af at “forsvinde ud” som tilstands-skift i nervesystemet: kroppen går i nedlukning/kollaps for at beskytte dig, når den oplever, at belastningen er for stor, eller at der ikke er en vej til sikkerhed. Det kan føles som følelsesløshed, afstand, langsomhed, tåge i hovedet, fravær eller at være på autopilot.

Kropslige sansninger som tomhed, forsvinden, nedlukning samt dissociative tilstande, kan ofte mærkes overvældende eller skræmmende. Men nedlukning er ikke et tegn på, at noget er “forkert” i dig, eller at du er forkert — det er en beskyttende del/tilstand - der skal opdateres i tid og sted.

Vejen ud tilbage til nuet:

Vejen ud af nedlukning er sjældent at “presse på” for at mærke mere. Det er i stedet at:

skabe kropslig forankring og små tegn på sikkerhed (orientering, kontakt, støtte)
tracke sansningerne i meget små doser (titrering), så systemet ikke bliver overvældet
bevæge sig frem og tilbage mellem aktivering og ro.

I praksis betyder det, at vi langsomt genopbygger din evne til at mærke dig selv indefra — uden at du bliver kastet ud i enten overvældelse eller fravær. Når det sker, bliver det også lettere at få adgang til følelser som vrede, sorg eller mod, og bruge dem som information: “Hvad har jeg brug for? Hvad er min grænse? Hvad er vigtigt for mig?”

Målet er ikke at “tvinge følelser frem”, men at dit system får flere gear: at du kan være til stede, mærke signaler i kroppen og handle mere frit — også i situationer, der før udløste skam, kollaps eller forsvinden.